Vinterens strenge frost satte tirsdag en stopper for tøjvask i husstanden. Vandrørene i udhuset var frosset og skulle optøs. En petroleumsovn blev rigget til og udstyret med en elektrisk varmepistol kæmpede jeg mod frostens favntag i de blottede rør. Pludselig springer et rør og en lang stråle med vand skyder ud i rummet. Panikken bredder sig – hvor hulen er det lige stophanen sidder?
Fem minutter senere. Stophane lokaliseret og aktiveret. Operation udskiftning af det sprængte t-stykke tager form og varmen har nu bredt sig i det lille udhus. Isen i rørene begynder at tø og et par timer senere er der igen gang i vaskemaskinen.
Senere på aftenen indledes så operation støvsugning i soveværelset. Det sorte trægulv får en hurtig tur med Nilfisken og da jeg er færdig og slukker for støvsugeren fyldes rummet med en sær brummen. Jeg forsøger at lokalisere lyden og finder frem til et område omkring sengen, men kan ikke lige komme på, hvor lyden skulle stamme fra. Pludselig breder panikken sig. Er det et sprunget vandrør ude i skunken, som sender vibrationer ind gennem væggen til sengen eller kunne det være naboens traktor, som holder og banker ude på den anden side af hækken?
Jeg farer ud på den åbne trappe for at lytte efter lyden af naboens traktor, men herude er der intet at høre. Panikken er nu ved at tage rigtig fart og jeg ser for mig, hvordan jeg skal kravle ned gennem skunken for at skifte vandrør i kamp med våd isolering og edderkopper i flugt fra vandmassernes hærgen. Tilbage i soveværelset. Jeg springer over til sengen for at lytte igen. Kan nu lokalisere lyden til området oppe ved væggen og bliver endnu mere nervøs. Sætter mig så ned på knæene og kigger ind under sengen. Her ligger fruens dildo og danser en forsinket sejrsdans på trægulvet. Støvsugerens mundstykke havde aktiveret den og vækket den til live. Tror fruen skal belæres om oprydning.
BM