Begrebet SIM sammenfatter sadisme, masochisme og sadomasochisme. For nogle indebærer det et skifte mellem rollerne, mens andre udelukkende tænder på én af dem. Efterhånden som blidere former for smæk, håndjern og bind for øjnene har sneget sig ind i dagliglivets sex, er SIM blevet mere accepteret og normalt.
Den franske erotiske roman O’s historie (Histoire d’O) er skrevet i 1954 af en fransk kvinde, Dominique Aury. Bogen blev banebrydende for definitionen og opfattelsen af sadomasochisme og skelsættende for sadomasochisters opfattelse af deres egen seksualitet, som derved fjernede sig fra parafilierne. Selvom SIM ofte forbindes med smerte og ydmygelse, er det for mange lige så meget en leg, hvor parterne udsætter hinanden for diverse prøvelser, det være sig verbale, psykiske eller fysiske. I S/M-legen er der en dominant og en underdanig. Hvis ikke der var det ene, ville det stort set være umuligt at udleve det andet.
Det kan være bekymrende, hvis den enkelte aldeles mangler evnen til at indgå i en nær relation, uden at magt eller underkastelse gør sig gældende. For andre er S/M måden, de kommer i kontakt med deres følelser, hvilket kan hænge sammen med, at de tidligt i livet har følt deres grænser overtrådt. Trangen til at påføre andre smerte, uden at det behøver at udarte sig til vold, betegnes i denne sammenhæng som sadisme. Faktisk betragter de fleste sadister S/M-legen som en tillidserklæring fordi det handler om hele tiden at bevæge sig lige til grænsen. Det handler om at komme masochistens ønsker og behov i møde, uden at denne har mulighed for at sige fra.
Mange S/M’ere benytter sig af et kodeord, der sikrer, at den enkeltes grænser ikke overskrides, og legen er sensuel og kærlig. Men nogle sadister tænder først og fremmest på at ydmyge og bruge vold i en sådan grad, at der ikke mere er tale om at være en del af et respektfuldt og kærligt forhold, men derimod om at skaffe sig afløb for indestængt vrede, sorg og afmagt. Såvel mænd som kvinder kan være sadister, og de betegnes i deres fagsprog som henholdsvis domina/herskerinde eller herre/master. S/M kan udleves i faste forhold, men ikke sjældent er en domina herskerinde for flere mænd. Ligesom en master har ret til at låne sin sexslave ud til andre mastere. S/M-sex dyrkes altså ikke nødvendigvis med en enkelt fast partner.
Trangen til underkastelse, uden at den, der underkaster sig, giver tilladelse til eller ønsker sig fuldstændig ubegrænset smerte og vold, betegnes i denne sammenhæng som masochisme. For en masochist er det grundlæggende at overgive magten til en anden for så at hengive sig til dennes straf og belønning. Selvom det for andre kan være vanskeligt at forstå, ønsker masochisten at blive elsket. For at blive tilfredsstillet accepterer masochisten den afstraffelse, sadisten vurderer som fortjent. Pisk, smæk, nåle og bondage kan virke pirrende og bringe masochisten lykkefølelses, ærlig når sadisten er bevidst om, at kroppen ved at blive påført smerte udskiller “lykke”-hormonet endorfin. Også hårdere former for ydmygelse såsom blod, kvælning, elektrochok, smerte omkring kønsdelene, skældsord og hån kan forekomme pirrende på masochisten.
Både mænd og kvinder kan være masochister, og selvom herskerinden ofte i medierne skildres sammen med manden som en hund i snor, er det ikke altid rollefordelingen rundt om i hjemmene. Her er kvinden ganske ofte den passive, mens manden er den initiativrige der kaster hende ned på alle fire og smækker hende bagi. I denne rollefordeling ligger dog ligeså meget begrebet rollespil.
En sadomasochist tilkendegiver ikke umiddelbart at tilhøre den kategori. Vedkommende kan afhængigt ene eller anden kate- af omstændighederne skifte fra at være den dominerende til at være den underkastede. Det kaldes i S/M-miljøet “switch”. Dog sjældent i samme situation, men styres Det sker af periodevise behov for at straffe eller få belønning. Rollen som sadist dominerer, når vedkommende er vred eller indestængt, og rollen som masochist, når vedkommende er sårbar eller nedtrykt. Dyrkere af SIM accepterer ikke gerne, at årsagen til deres trang skal findes i tidlige fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb.
Men manglende tillid, tryghed eller omsorg har utvivlsomt en væsentlig indflydelse på den seksuelle udvikling. Nogle mænds frustrationer afspejles seksuelt i vrede, mens kvinder kan reagere med seksuel afholdenhed, manglende evne til at opnå orgasme eller fremmedgørelse af egen seksualitet. Det vil sige, at mens mændene ikke synes i stand til at ignorere eller undertrykke seksualiteten i samme grad, lykkes det i højere grad kvinderne at lægge låg på eller ignorere den.
En masochistisk kvinde kan føle den seksuelle ydmygelse som en straf, hun har fortjent, fordi hun måske ikke stoler på sit eget værd. Heri er nogle dybt uenige ud fra en overbevisning om, at seksuel underkastelse intet har med følelsesmæssig udvikling at gøre. Men i langt de fleste tilfælde rummer kvinder med denne tendens savn af omsorg og tryghed. Kvinden distancerer sig fra sine følelser og oplever og definerer i stedet kærligheden gennem fysisk smerte.
Andre kvinder bliver dominaer og får derved afløb for manglende tillid til andre mennesker eller for andre indre følelsesmæssige konflikter. Udviklingen kan være begyndt så tidligt, at vanerne og ritualerne efterhånden er blevet en naturlig del af sexlivet, mens sorg, psykisk smerte og angst ikke længere spiller nogen væsentlig rolle. I Og med at de fleste dominaer betragter deres rolle som respekteret og betroet, og i Og med at det, uanset hvordan man vælger at udleve sin seksualitet, handler om at finde en Oprigtig, fornøjelig og tilfredsstillende måde at gøre det på, kan årsagen måske egentlig også synes irrelevant.